Spring til indhold

Rådgiverportrætter

Har du lyst til at vide mere om rollen som Danida-rådgiver, har vi her samlet historier, hvor en række tidligere og nuværende rådgivere med deres egne ord fortæller om hverdagen, mulighederne og bekymringerne som Danida-rådgiver.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

ANDREAS BJERRUM. Rådgiver i Ghana

Image

Andreas Bjerrum er uddannet læge og arbejdede som Juniorrådgiver (JPO) i Ghana fra 2006 til 2008. Han arbejdede med at påvirke landets sundhedsplanlægning, så den også tilgodeser de fattiges behov. Efterfølgende i foråret 2012 er Andreas endnu engang blevet ansat i Ghana som Monitoring and Evaluation Adviser. Her arbejder han i Sundhedsministeriet, hvor han skal bidrage til opbygningen af kapaciteter indenfor Monitering and Evaluation enheden, samt i samarbejde med andre enheder og organisationer forstærke det overordnede M&E system.

Nedenstående citat er fra Andreas' første periode i Ghana:
”Det var ikke første gang, jeg var i Ghana. For et par år siden var min kone og jeg bosat i det nordlige Ghana i lidt over et år. Vi lærte Ghana og det ghanesiske folk at kende, og opholdet står som en unik periode i vores liv. Det var derfor naturligt for mig at søge denne stilling som JPO, da jeg var færdig med min uddannelse.

Ghana er et land med meget fattigdom, især de nordlige egne er ramt, og her er sundhedstilstanden også den værste. Netop fattigdommen og det utilstrækkelige sundhedsvæsen er grunden til, at Danida støtter sundhedssektoren, og at jeg var i Ghana. Ghana er et land med et ungt demokrati, og de demokratiske rettigheder er endnu ikke kendt af alle – især ikke de fattige, og det er ikke den målgruppe, der står forrest når indsatsen skal målrettes. Derfor bliver det ofte Danidas rolle at tale de fattiges sag i dialogen med de nationale sundhedsmyndigheder.

Mit første år dernede blev interessant, hårdt og enormt spændende. Arbejdet var af en helt anden kaliber end derhjemme. Jeg blev nødt til at sætte mig ind i tingene helt fra bunden, hvilket selvfølgelig tog både tid og kræfter. Men dernede havde jeg indflydelse på mit arbejde på kort såvel som på langt sigt. Tingene fungerede bare på en anden måde, og jeg havde i langt højere grad mulighed for at tænke kreativt og finde innovative løsninger på problemer, hvilket af gode grunde normalt ikke efterstræbes i mit virke som læge i Danmark. Mit arbejde dernede indeholdt også langt mere samarbejde og teamwork end derhjemme, både med de lokale sundhedsmyndigheder og med kolleger fra andre internationale udviklingsorganisationer.

Det at både min kone og jeg har prøvet at bo i Afrika før hjalp på motivationen til at søge stillingen. Vi vidste ligesom, hvad vi gik ind til. Men jeg var dog imponeret over, hvor gode børn er til at netværke. Vi kom herned uden at kende nogen, men børnene skulle jo bare bruge en time eller to, så havde de nye venner, og derigennem fik man også et forhold til forældrene. Efter vi kom til Ghana, fik jeg langt mere tid sammen med børnene (på henholdsvis et og tre år). Der kunne vi sidde og hygge os i ulvetimen, fordi det var normalt - og til at betale - at have hjælp i huset. Derfor behøvede jeg ikke at tænke på at gøre rent og lave mad, når jeg kom hjem, men kunne i stedet nyde at slappe af sammen med min familie.

Jeg lærte meget af at være dernede, og de oplevelser, som jeg fik med ghaneserne, var fantastiske. Det første stykke tid havde jeg eksamensdrømme om natten, men de forsvandt, så alt i alt vil jeg sige, at både Ghana og jeg har bestået.”

MIE ROESDAHL. Rådgiver i Nepal

 Image

Mie Roesdahl er uddannet kandidat i International Udvikling og har desuden videregående studier i konflikttransformation fra USA. Både i forbindelse med sin uddannelse og forskellige ansættelser og konsulentopgaver, har hun opholdt sig i en række forskellige lande i Afrika, Asien og på Balkan. Mie har igennem 8 år drevet sit eget selvstændige konsulentfirma, senere blev hun ansat som seniorrådgiver og afdelingsleder ved bl.a. Dansk Institut for Menneskerettigheder, hvor hun etablerede og ledede deres uddannelsesafdeling. Mie har siden januar 2012 været udsendt som Danida-rådgiver i Kathmandu, Nepal. Her arbejder hun med god regeringsfrelse, demokrati og menneskerettigheder fra Danidas rådgivningsenhed. Det er Mies første udsendelse som rådgiver for Danida.

"Jeg søgte stillingen, dels fordi jeg savnede mit felt og savnede at arbejde med substansen af fredsopbygning og menneskerettigheder. I lang tid havde jeg beskæftiget mig meget med ledelse og administration og meget lidt med det faglige indhold. Jeg havde været i Nepal nogle år tidligere og havde samarbejdet med mange gode kolleger omkring fredsopbygning i Nepal. Mine overvejelser handlede også meget om, at det ville være godt for mine børn at komme ud og se en anden del af verden, prøve at bo og leve i et internationalt miljø og en helt anden kontekst.

Min nuværende stilling består i at rådgive den danske ambassade i Kathmandu og Danidas lokale samarbejdspartnere i forhold til henholdsvis fredsstøtteprogrammet og menneskerettigheds- og demokratiudviklingsprogrammerne. Jeg bidrager primært med strategiske og analytiske input for at sikre, at programmerne bedst muligt bidrager til menneskerettighedsfremme og fredsopbygning i landet. Jeg planlægger og gennemfører også forløb med træning af trænere i fredsopbygning, som partnerorganisationerne kan bruge i deres egne aktiviteter helt ude i de fjerneste områder af Nepal, hvor krigen også har hærget. Endeligt kan jeg være med til at rådgive en offentlig institution som politiet, omkring hvordan de bedst kan designe et projekt, der bidrager til fred i Nepal.

Jeg har i de første måneder været optaget af at udvikle en "Basket Fund" på Transitional Justice området. Der har været behov for, at både donorer og implementerende organisationer koordinerede deres indsatser bedre for at skabe den størst mulige effekt. Transitional Justice handler om at få sandheden frem omkring de ting, der skete under den voldelige konflikt i Nepal mellem 1996 og 2006, og at stille de der har begået menneskerettighedsovertrædelser under konflikten til ansvar.

Det har været meget positivt at erfare, hvordan mine erfaringer, viden og kompetencer passede så godt til det behov, der var fra de forskellige stakeholders i Nepal på ambassaden, i Danida's HUGOU program og blandt de lokale partnere. Der var brug for strategisk og analytisk input samt proceskompetencer til at hjælpe med at skabe nye gode løsninger på udfordringer og problemer, som måske længe havde ligget og luret.

Hvis man søger en rådgiverstilling, og ens partner samtidigt har et job med stort ansvar, kan det være svært at finde en løsning, der er god for alle. Det kan være hårdt at rykke familien op og starte i et nyt land, specielt når begge arbejder fuld tid og har mange rejseaktiviteter. Men det kan være ligeså problematisk, hvis partneren ikke har et meningsfyldt job, så der er ingen nemme løsninger. Det har ligeledes været tidskrævende at etablere et hus og hjem i Nepal, bl.a. fordi der er risiko for jordskælv. Samtidig skal alt organiseres af én selv, herunder hvordan man får drikke- og badevand, da der ikke er vandforsyning i store dele af Kathmandu.

Efter min tid i Nepal vender jeg tilbage til en stilling i Institut for Menneskerettigheder, hvor jeg i dag har orlov fra."

CHRISTIAN ELDON. Rådgiver i Zambia

Image


Christian Eldon er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har en LLM (Master of Law) og en MPA (Master of Public Administration) i udviklingsstudier fra University of London. Christian arbejdede som seniorrådgiver i Lusaka, Zambia, hvor han var tilknyttet landets domstole og justitsministerium. Han har ligeledes tidligere været Danida-rådgiver i Uganda og JPO (Junior Professional Officer) på Filippinerne. Christian er gift og har 4 piger, som alle har været med på udstationeringerne.

Christian udtalte på daværende tidspunkt:
"Min far var brygger for Carlsberg, og i den forbindelse henholdsvis boede og rejste han rundt omkring i verden igennem hele sin karriere. Jeg tror, det har givet mig en rejselyst, som har været med til at definere min karriere sidenhen. Jeg uddannede mig oprindeligt som jurist fra Københavns Universitet, men supplerede derefter med en LLM og senere en MPA fra University of London. Jurastudiet er ikke den gængse baggrund for en Danida-rådgiver, så jeg tog disse ekstra studier for at kunne styrke mine muligheder for at få en karriere indenfor international udvikling. I 1993 fik jeg en stilling som JPO på Filippinerne. Jeg arbejdede som JPO fra 1993 til 1996 for FN’s Flygtningekommission i Manila. Efter Filippinerne gik jeg direkte fra stillingen som JPO til Danida-rådgiver i Uganda, hvor jeg arbejdede fra 1996 til 2001. I 2006 besluttede vi os i familien for at rejse til Zambia, hvor jeg havde fået en stilling som seniorrådgiver hos landets domstole og justitsministerium. I 2010 fik jeg mit ophold i Zambia forlænget frem til udgangen af 2011.

Mine opgaver her i Lusaka består grundlæggende i at facilitere programmet ”Access to Justice”, som er en del af Danidas overordnede ”Good Governance”-program. En vigtig opgave er at koordinere samarbejdet mellem de forskellige juridiske instanser i landet. Det drejer sig blandt andet om politiet, anklagemyndigheden, domstolene og den generelle retshjælp samt fængselsmyndighederne. Vi forsøger at styrke tværgående aktiviteter, administration og kommunikation samt at forhindre korruption gennem træning, workshops og pilotprojekter. En anden vigtig opgave er at holde kontakten med Danmark og andre donorer, og vi har igennem en årrække arbejdet hårdt på at få yderligere donorer med på opgaverne. Det arbejde har båret frugt, og vi har netop indgået aftaler med EU og Tyskland, som vil tredoble vores budgetter og gøre det muligt at styrke allerede igangværende projekter samt at påbegynde nye. Det er succesoplevelser som denne, der gør arbejdet som rådgiver spændende og givende. Det var blandt andet derfor, at jeg fandt det oplagt igen at søge om forlængelse af min udsendelse. Jeg vil gerne se frugterne af vores arbejde.

Netop i denne tid oplever vi dog en del begrænsninger og udfordringer fra regeringens og befolkningens side. Zambia står overfor et kommende parlamentsvalg (2011), og der er i den forbindelse en del uro omkring domstolene. Det er en udfordrende og lærerig proces, som kræver en hel del opmærksomhed. Som rådgiver er man med i mange processer og problemstillinger og på et niveau, som man sjældent ville være på hjemme i Danmark.

Jeg har fire døtre og en kone, som alle er med i Zambia. De har på mange måder spillet en rolle for min udstationering. Det har ikke altid været nemt for mine døtre at skulle vokse op væk fra venner og bekendte i Danmark, og samtidig skulle etablere sig i et fremmed miljø. I dag er de dog glade og har lært en masse om sprog og kulturer, som jeg tror, de vil få glæde af senere hen i livet. Min kone, som oprindeligt er skolelærer, har taget en uddannelse som kostvejleder på korrespondancebasis under vort ophold i Zambia. Det vil helt sikkert øge hendes karrieremuligheder både hjemme i Danmark og i udlandet. Min karriere som udsendt rådgiver betyder, at jeg har nogle udfordringer i forhold til at få et ordentligt arbejde som jurist i Danmark. Udsendelse som rådgiver giver en masse kompetencer, som jeg gerne så, at man blev lidt bedre til at værdsætte i en dansk kontekst."

DITTE BURMEISTER. Rådgiver i Mali

Image

Ditte Burmeister er uddannet kandidat i offentlig administration og geografi fra RUC. Hun har desuden en bachelor i fransk, og et 1-årigt kursus i bæredygtig udvikling (SLUSE).
Ditte arbejdede fra 2010 til 2012 som seniorrådgiver i Danida ved vanddirektoratet i Mali (Bamako). Tidligere har Ditte arbejdet som juniorrådgiver (Junior Professional Officer) for Danida i Benin.

"Jeg har en lidt atypisk uddannelsesbaggrund i forhold til mange af mine kollegaer. Typisk er rådgiverne på mit område ingeniører, men måske er det en force at have en anden baggrund. Det kan til tider give et andet syn på opgaverne.

Min erfaring med vand- og sanitetsområdet stammer primært fra min tid som JPO i Benin (2008-2010), fra min tid som praktikant på vandprogrammet ved den danske ambassade i Hanoi, Vietnam (2001) og hos UNICEF i Laos.

Efter min kandidateksamen arbejdede jeg som gymnasielærer i Greve. Arbejdet som gymnasielærer har givet mig erfaring med formidling og udvikling af kompetencer, og den erfaring har jeg taget med mig i rollen som rådgiver, der netop består i at at videregive kompetencer til andre, så de på sigt kan løse opgaverne selv. Det er vigtig at kunne motivere andre mennesker ved at indgå i dialog med dem. Jeg vil faktisk mene, at det er en af rådgiverens vigtigste opgaver at opbygge bæredygtig kapacitet i de lande, vi arbejder i.

Som seniorrådgiver for ”Direktionen for Strategisk Planlægning, Monitorering og Evaluering” ved vanddirektoratet i Mali, består mine opgaver primært i at fremme en helhedsorienteret programtilgang. Desuden skal jeg støtte implementeringen af det nationale sektorprogram, og herunder monitorere og evaluere programmet. Derudover bruger jeg en del tid på at støtte direktoratet i implementeringen af Danidas aktiviteter i sektoren.
Jobbet som Danida-rådgiver er utrolig alsidigt. Arbejdsopgaverne er dels administrative, dels strategiske.

Rådgiverens hverdag stiller krav om at kunne ”tænke ud af boksen”. Det kræver åbenhed og forståelse for andre måder at tænke og løse opgaver på.
På samme tid skal man være opmærksom på eventuelle interessekonflikter imellem donorlandene og modtagerlandene, da man som rådgiver faktisk er ansat to steder. I mit tilfælde hos Danida og hos vanddirektoratet i Mali. Man skal altså være loyal over for to arbejdsgivere, som ikke altid er enige, men for mig er det blot en spændende udfordring.

Jeg er gift og har to små børn på henholdsvis 3 og 5 år, så familiens tarv har naturligvis været en vigtig faktor i forhold til udsendelserne. Specielt har vi som forældre haft overvejelser om, hvorvidt vi kom til at give børnene en tilværelse som ”nomader”, og om vores børn kunne klare at have en barndom uden en fast base. Vi synes, dette bliver opvejet af, at de får en god forståelse af omverdenen samt gode sprogkundskaber. Sprogene (i vores tilfælde fransk og engelsk) har været en udfordring for børnene, men de får helt sikker glæde af deres det senere i livet. Min mand har udnyttet tiden til at videreuddanne sig via fjernundervisning, indtil han for nylig fik arbejde på den danske ambassade."

 

FINN PETERSEN. Rådgiver i Zambia

Image

Finn Petersen er uddannet socialrådgiver og har desuden en Master i Udviklingsstudier. Derudover har han udviklingserfaring fra sit arbejde for Mellemfolkeligt Samvirke i Kenya, Tanzania og Zambia og fra FN’s Flygtningekommission i Irak. Finn besad en Danida seniorrådgiverstilling i Lusaka, Zambia, fra begyndelsen af 2010 til slutningen af 2011. Han var udstationeret sammen med sin kone og deres tre sønner.

Rådgiverstillingen var placeret i Justitsministeriet i Zambia, hvor et sekretariat betalt af regeringen, faciliterede og koordinerede initiativer indenfor god regeringsførelse, styrkelse af reformprocesserne og generel kapacitetsopbygning i ”Good Governance”.

Finn udtalte på daværende tidspunkt:
”Mine opgaver består primært i generel kapacitetsopbygning af offentlige og halvoffentlige institutioner i forhold til planlægning, budgettering, koordinering, monitorering, forskning, ”Good Governance”, regeringsførelse og reformprocesser. Dette er arbejdsopgaverne for det sekretariat på 12 medarbejdere, som jeg samarbejder med. Derudover findes der en gruppe institutioner såsom parlamentet, valgkommissionen og menneskerettighedskommissionen, som alle har nogle specifikke behov for rådgivning omkring implementeringen af Danidaprogrammet. Arbejdsopgaverne er mangfoldige og aldrig kedelige, så det er en fornøjelse at diskutere, videreudvikle og forbedre forskellige programkomponenter sammen med mine kollegaer.

Jeg har altid ønsket mig at arbejde med demokrati, menneskerettigheder og korruption i et statsligt set-up. Som rådgiver har man i højere grad direkte mulighed for at påvirke politiske diskussioner og forandringsprocesser, end man har f.eks. gennem NGO’er eller multinationale organisationer. At være ansat som Danida seniorrådgiver betyder også, at du har mulighed for at trække på rigtig meget faglig viden og mange kompetencer fra både den danske ambassade, Udenrigsministeriets Kompetence Center og fra Bistandsfaglig Tjeneste i Udenrigsministeriet.
Den direkte mulighed for at påvirke udviklingen især i de fattige dele af landet har gjort det meget positivt at være en del af de reformprocesser, som potentielt kan få en stor indflydelse på befolkningens ve og vel. Som rådgiver er det vigtigt at være ydmyg over for opgaven og samtidigt erkende, at man ikke nødvendigvis ved alt fra starten, og at man hurtigst muligt skal være parat til at lære den lokale kontekst.

Netop ved at tage ved lære fra omgivelserne kan man undgå mange problemstillinger og frustrationer. Som Danida seniorrådgiver er du primært placeret hos en samarbejdspartner og i de fleste tilfælde i et ministerium. Organisationskulturen kan ofte være meget anderledes, end den er i Danmark. Typisk er det mere hierarkisk opbygget, mere bureaukratisk og med mere autoritetstro medarbejdere. Et godt råd er at bede nogle af dine lokale kollegaer om at assistere dig i at afkode nogle af de potentielle faldgrupper fra starten. På den måde kan du bruge dine ressourcer mere målrettet.
”Ting tager tid” er et meget relevant citat i et zambisk ministerium. Systemer og mekanismer er etableret for at formindske potentielt misbrug af midler, hvilket i sig selv er meget prisværdigt. Det betyder dog også, at processerne bliver meget langsommelige, bureaukratiske og tidsrøvende. I hver arbejdsproces er der indlagt adskillige flaskehalse, som vi skal navigere igennem, før vi kan starte implementeringen. Det kan til tider være frustrerende, når man bare gerne vil i gang og desuden er velvidende om, at behovet for interventionen er stor.

Jeg er gift, og jeg har min kone og tre sønner med mig. Mine børn er meget glade for den internationale skole her i Lusaka, og de har igennem skolen fået mange venner, både lokale og internationale. Min kone har fået arbejde i byen og har netop færdiggjort sin masteruddannelse via fjernstudie. Som familie har vi faktisk mere tid sammen nu, end vi ville have hjemme i Danmark, blandt andet fordi vi som de fleste andre udstationerede har en hushjælp her i Zambia. Så på trods af længere arbejdsdage bruger vi ikke vores tid på rengøring osv. Vi kan godt lide sport, og da vejret generelt tillader det, bruger vi meget tid udendørs på forskellige sportsaktiviteter.

Hvorvidt mine år i udlandet vil være fremmende eller hæmmende, i en videre karriereudvikling i Danmark, må tiden vise. Personligt synes jeg, at jeg er blevet bedre til at analysere problemstillinger, se dem fra andre vinkler og komme op med alternative løsningsmodeller."

GETE BJERRING. Rådgiver i Ghana

Gete Bjerring var rådgiver i Sundhedsministeriet i Ghana indtil slutningen af 2011, hvor hun arbejdede med rådgivning i forbindelse med resultatkontrakter, analyser og revision af det institutionelle niveau.

Gete udtalte på daværende tidspunkt:
"Det er første gang, at jeg er udsendt som Danidarådgiver og arbejder i Afrika. Min baggrund fra forskellige lederstillinger inden for sundhedssektoren, både i Danmark og på Balkan, gør, at jeg føler mig godt rustet til jobbet i ghanesiske Sundhedsministerium. Jeg ser lyst på det fremtidige samarbejde, hvor jeg møder nye kulturer og traditioner

Lysten til at arbejde i internationale sammenhænge har altid været tilstede hos mig. Det blev først en realitet i 1995, hvor jeg rejste til Bosnien. Det var under krigen, men trods det, var det en berigende oplevelse. I alt blev det til cirka otte år på Balkan, med en del år i Kosovo. Jeg har arbejdet både for NGO’er og i den offentlige forvaltning, senest i Kosovo, hvor jeg blandt andet var administrationschef i Finansministeriet og administrationschef/rådgiver i Kosovos rigsrevision.

Min baggrund er lederstillinger i sundhedssektoren i Danmark, leder/rådgiver- stillinger i EU i Kosovo. Jeg er MPA, MPP'er og har en grunduddannelse som sygeplejerske. Mit kendskab til sundhedsområdet, ledererfaring og uddannelser hjælper mig til at forstå opbygningen og strukturerne i sundhedsvæsenet og giver mig indsigt i, hvordan man kan strukturere en forandringsproces.

Det er første gang, jeg arbejder i Afrika og som Danidarådgiver. Mine opgaver omfatter rådgivning i forbindelse med resultatkontrakter, analyser og revision af det institutionelle niveau; i samarbejde med nogle af nøglepersonerne indgår jeg i diskussionerne om, hvorvidt denne struktur giver brugerne de nødvendige sundhedsydelser og den rigtige kvalitet. Desuden handler en del af mit arbejdsområde om Sundhedsministeriets egne opgaver og procedurer som for eksempel mødestrukturer, jobbeskrivelser og planlægning af ministeriets forskellige monitoreringsaktiviteter og policyformuleringer.

Der er både offentlige og private udbydere af sundhedsydelser i Ghana, og en del af mit arbejde handler om at styrke samarbejdet mellem disse interessenter og ministeriet.

Opgaverne har mange facetter og kan kort beskrives som både at skitsere de store linjer og at planlægge en modernisering af sundhedssektoren, men også at overvåge detaljer i planlægningen af møder for ledere i sundhedssektoren på landsplan. Jeg og en anden rådgiver er de første rådgivere, der er direkte placeret i Sundhedsministeriet. Der er således ingen tradition for at have internationale placeret som deltagere i det daglige arbejde. Det tager tid både at blive accepteret og at opbygge tillid nok til, at man rent faktisk kan bidrage med forslag og løsningsmodeller.

Med respekt for den tid, det tager at lære hinandens respektive kulturer og traditioner i offentlig administration at kende, ser jeg lyst på det fremtidige samarbejde."

MICHAEL THYGE POULSEN. Rådgiver i Somaliland

KENNETH HØEGH. Rådgiver i Bangladesh

Image

Kenneth Høegh er grønlænder og uddannet agronom (cand.agro.) fra Københavns Universitet (Landbohøjskolen). Kenneth boede fra december 2009 indtil juni 2012 med sin familie i Dhaka, Bangladesh. Her arbejdede han som seniorrådgiver på et landbrugsprogram, som forsøgte at forbedre livet for den fattige landbefolkning i det sydvestlige Bangladesh.

Kenneth udtalte følgende:
"Jeg er født og opvokset i Narsaq i Sydgrønland, med en blandet grønlandsk/dansk baggrund. Jeg har altid haft udlængsel og planlagde allerede under min studietid i København, at jeg ud over at arbejde i Grønland også skulle arbejde med udviklingsarbejde i den 3. verden. Jeg tog i den forbindelse de relevante ulandskurser på Landbohøjskolen og den norske landbohøjskole. Jeg har over to perioder arbejdet i et lille landbrugssamfund i Sydvestgrønland først i 1993-98 som fagkonsulent for de grønlandske landmænd og siden hen i 2001-09 som chefkonsulent for den grønlandske landbrugsrådgivning. Stillingen indebar den overordnede ledelse af en konsulenttjeneste, en landbrugsforsøgsstation og en lille landbrugsskole. Jeg er nu på en tidsubestemt orlov fra denne stilling. Jeg har tidligere erfaring med Danida og Sydasien fra 2 år i Nepal i perioden 1998-2000, hvor jeg arbejdede som Juniorrådgiver i det nu hedengangne landbrugsprogram ”NARMSAP”.

Jeg arbejder nu som seniorrådgiver på landbrugsprogrammet ASPS II’s underkomponent ”Regional Fisheries and Livestock Development Component” i Barisal-regionen i det sydvestlige Bangladesh. Jeg har gennemført det første arbejdsår hernede, og føler mig efterhånden godt inde i substansen af arbejdet - både mht. forståelsen af vores projekt og set-up ift. den bengalske regering såvel som den danske ambassade.

Jeg arbejder i samarbejde med lokale kolleger med at støtte indsatsen i Barisal-regionen (www.rfldc-barisal.org) i det sydvestlige. Min primære samarbejdspartner er den lokale projektdirektør, som er fra det bengalske Husdyr- og Fiskeriministerium. Sammen har vi det overordnede ansvar for implementeringen af komponenten. Vi kører et ”Joint Management”, hvor beslutninger vedrørende anvendelsen af den danske bistand tages i enighed og fællesskab. Arbejdet omhandler primært: participatorisk landbrugsundervisning gennem feltlandbrugsskoler drevet af 245 lokale landboforeninger (”Community Based Organisations”), oprettelse og kapacitetsopbygning af selvsamme landboforeninger samt udbygning af kommunernes indsats (”Union Parishads”) overfor landboforeningerne. Endvidere finansierer programmet via tilskud en mængde små udviklingsprojekter i de enkelte landboforeninger, hvor formålet er at gøre disse økonomisk bæredygtige samt at skabe økonomisk vækst og bedre levevilkår. Såfremt man er indstillet på mange udfordringer og har en god portion forståelse og tålmodighed, er det et meget spændende job, der giver masser af personlige og faglige erfaringer.

Jeg har været heldig med at få gode kolleger, det være såvel lokale Danida-ansatte som regeringsembedsfolk. Mit samarbejde med den lokale samarbejdsparter, projektdirektøren, har været en vellykket konstellation.

Allerede da vi kom tilbage til Grønland efter Nepal, havde vi bestemt os for at ville rejse ud igen. Det er selvfølgelig en stor omvæltning at flytte fra en lille og stille by på Grønlands sydvestkyst i den subarktiske klimazone til en af verdens største og mest kaotiske metropoler - som tilmed er i den tropiske klimazone! Vi har da også haft de første måneders tilvænning til det fremmedartede for såvel maver som sind. Vores to piger på 6 og 10 år er begge meget glade for deres skole, og børnenes trivsel er en vigtig faktor for, at vi som familie er faldet til. Det har også været positivt, at pigerne hurtigt har lært sig engelsk – om end vi sørger for at tale grønlandsk og dansk derhjemme, så de beholder deres primære sprog.

Bangladesh er indtil videre en spændende og positiv oplevelse - den megen elendighed til trods. Bengalernes kultur er selvfølgelig meget anderledes end det, vi er vant til, men de har været meget gæstfrie og venlige overfor hele familien."

 

LARS JØKER. Rådgiver i Ghana

Image


Lars Jøker er uddannet cand.merc. fra Århus Universitet med speciale i International Finansiering. Lars rejste sammen med sin familie til Ghana i foråret 2011. Her bidrager han i sin funktion som Programkoordinator til udvikling af og vækst i den private sektor.

Inden afrejse udtalte han således:
"Det har ikke altid ligget i kortene, at jeg skulle beskæftige mig med udviklingsarbejde. Jeg er ud af en familie af fiskeopdrættere, så da jeg var færdiguddannet, faldt det mig naturligt at sige ja til en stilling på Nordsøcentret. Her arbejdede jeg i 6 år, og beskæftigede mig særligt med internationale opgaver. I den forbindelse blev jeg tilknyttet forarbejdet til et Danida-program med fokus på udvikling af fiskerisektoren i Mozambique. Udsigten til at kunne gøre en forskel var i den grad med til at tænde min interesse for udviklingsarbejde. Kort efter fik jeg tilbuddet om at koordinere fiskeriprogrammet i Mozambique.

Jeg og familien havde et godt ophold i Mozambique, der endte med at være på 3 ½ år. Min datter var kun et par år da vi tog af sted, og vi fik tvillinger mens vi boede i Mozambique. Vi oplevede ikke nævneværdige problemer på trods af, at man selvfølgelig skulle være ret agtpågivende pga. det høje kriminalitetsniveau o.lign. Omvendt var det fantastisk berigende og livsbekræftende at se, hvordan meget fattige og pressede mennesker bibeholder glæden og gåpåmodet til at komme videre og søge mulighederne, som blandt andet Danida er med til at tilvejebringe.

Efter udstationeringen i Mozambique blev jeg opfordret til at søge videre i Danida-systemet og var blandt de udvalgte, der fik muligheden for at bidrage til et nyt fiskerisektorprogram i Vietnam i år 2000. Efter et par år i Vietnam som seniorrådgiver fik jeg tilbuddet om at blive programkoordinator for hele fiskeriprogrammet.
Både jeg og familien var fantastisk glade for opholdet i Vietnam. Specielt professionelt var det meget givende. Der var stor succes med programmet, og effekten blev vurderet til at have sikret Vietnam et udviklingshop, der svarer til 15-20 år på de 6½ år, jeg var udstationeret. Det var særligt spændende at opleve, hvordan man virkelig kan flytte noget, hvis man finder de rigtige forandringsagenter i modtagerlandet. At have adgang og få engageret lokale stjerner kan være halvdelen af sejren!

De professionelle bekendtskaber udviklede sig i flere tilfælde til private venskaber. Eksempelvis havde jeg en tradition med at gå op og hilse på den vietnamesiske fiskeriminister, når det var Tet (kinesisk nytår). Efter at have gjort det et par år sagde ministeren, at nu kunne vi godt smide formaliteterne og snakke som rigtige venner. Nu er jeg og familien så klar til at søge ud igen efter små 5 år i Danmark. Beslutningen om at tage af sted blev taget i samråd med hele familien. Børnene er nu henholdsvis 13 (tvillinger) og 15 år, og de synes, at det bliver rigtigt sjovt at opleve et internationalt miljø, hvor der ikke tages højde for hudfarve, religion osv.
Min kone er uddannet lærer og er nu i gang med en efteruddannelse inden for ledelse. Der har allerede kontakt til mulig beskæftigelse i Ghana, så jeg er ikke i tvivl om, at hun nok skal få et godt ophold – også professionelt.

I forhold til programmet og min stilling glæder jeg mig rigtigt meget til at bidrage til at udvikle den private sektor i Ghana. Endvidere håber jeg på, at mit danske netværk inden for blandt andet fiskeri- og landbrugserhvervene kan bidrage til at understøtte matchmaking mellem danske og ghanesiske virksomheder. Min rolle vil naturligvis hovedsageligt blive på makroniveau med programstyring, støtte til strategiudvikling o.lign, men jeg ser det samtidigt som noget helt centralt, at jeg har en føling med, hvad der foregår i marken.

Samlet set glæder jeg og min familie os utrolig meget til at komme af sted igen og blive udfordret både fagligt og personligt – og ikke mindst til forhåbentlig at kunne bidrage til at gøre en forskel i privatsektoren i Ghana."

MARTIN RUNE HOXER. Rådgiver i Uganda

Image


Martin Rune Hoxer er uddannet cand.scient.pol. og arbejdede som Juniorrådgiver (JPO) i Uganda fra foråret 2008 indtil slutningen af 2010. Han arbejdede primært med menneskerettigheder og antikorruption.

Martin berettede:
"Kan man arbejde med udvikling fra Danmark? Ja, var mit svar i mange år, men jeg ønskede dog brændende at prøve kræfter med egne evner i Afrika.

I 2006 besluttede jeg sammen med min familie at flytte fra Danmark til Uganda. Jeg arbejdede for Amnesty International, men blev nu udstationeret som rådgiver for Mellemfolkeligt Samvirke. Jeg arbejdede halvandet år i det østlige Uganda, før jeg fik muligheden for at fortsætte karrieren hos Danida i en JPO stilling på Danidas Good Governance & Human Rights Liason Office i hovedstaden Kampala. Her har jeg primært fokus på menneskerettighedsområdet, hvor jeg har særlig tilknytning til den ugandiske menneskerettighedskommission. En spændende opgave, der indebærer, at jeg udfordres på både faglige, såvel som menneskelige kompetencer. Mit arbejde består bl.a. i at administrere flere landes finansielle støtte til kommissionen, analysere menneskerettighedssituationen, samt indgå i konstruktive dialoger med andre interessenter på dette felt. Dette arbejde har givet mig praktisk erfaring med og forskellige perspektiver på de diplomatiske diskussioner i forbindelse med af den praktiske udviklingspolitik.

Derudover fungerer jeg også i en assisterende funktion i forhold til anti-korruptionsprogrammet og Danidas støtte til distriktsnetværkene over hele Uganda. Dette involverer rejser ud i landet, hvilket har både min faglige og personlige interesse. Uganda er andet og mere end hovedstaden og med en vifte af forskellige udfordringer i hvert distrikt, får man rigeligt syn for sagen, når man kommer ud i regionerne. Min baggrund fra statskundskab og indenfor menneskerettighedsfeltet har været et godt udgangspunkt for mit nuværende arbejde. Ydermere har det været en fordel , at jeg kender Uganda udover Kampalas syv bakker, da indsigt i lokale organisatoriske, administrative og politiske forhold har givet mig en god forståelse for de udfordringer, som man finder i arbejdet med civil samfundet.

Både min kone og jeg holder meget af Uganda. Her er storslåede naturoplevelser og mulighed for et rigt socialt netværk. Vores 3 årige dreng har også nydt landet, hvor han nu går i børnehave. Uganda er ligesom andre afrikanske lande et virvar af oplevelser. Religioner og folkeslag lever side om side. Her er fattigdom og sult, men også rigdom og overskud. Der er dødelige konflikter og farlige dyr, men også fremgang og håb, samt vilje til udvikling. Korruptionen er massiv og trafikken et kaos, men når man er ude af landet, savner man livet i denne del af verden – uanset hvor kaotisk det til tider fremstår. Vi savner selvfølgelig vores venner og familie i Danmark, men nyder også de mange nye venskaber, der er skabt i Uganda.

Et job som rådgiver/JPO for Danida giver mulighed for at udvikle faglige og internationale kompetencer. Det stiller også krav til ens menneskelige robusthed, og til sin families tilpasningsevne. Man får derfor udfordringer på mange forskellige områder. Det er udfordringer, som jeg finder stimulerende og fremmende for min egen udvikling."

 

MICHAEL RASMUSSEN. Rådgiver i Burkina Faso

Image

Michael Rasmussen er uddannet geograf, mm. og har erfaring fra rådgiverjobs for Danida i Burkina Faso, Kenya og Egypten inden for miljøforvaltning og decentralisering.

Michael var nyligst ansat som Danida-rådgiver i Burkino Faso indtil sommeren 2011, på daværende tidspunkt udtalte han således:
"Det har altid været mit ønske at arbejde internationalt. Efter en årrække med jobs på alle administrative niveauer i den danske offentlige forvaltning, havde jeg lyst til at videregive mine erfaringer i en international udviklingssammenhæng. At jeg havde mulighed for at få orlov fra mit interessante job som program-/landekoordinator i et ministerium i Danmark gjorde beslutningen om at rejse ud nemmere.

Jeg har arbejdet som Danida-rådgiver i det engelsktalende Kenya, det fransktalende Burkina Faso og det arabiske Egypten. Tre meget forskellige lande; såvel administrativt som kulturelt.

Mit arbejde har generelt bestået i at rådgive ledelsen i diverse ministerier (ministre, departements- og kontorchefer). Typisk har opgaven været at bistå med at udarbejde arbejdsplaner, budgetter og organisationsplaner samt yde støtte til implementering af planlagte aktiviteter.

Det har været en utrolig positiv oplevelse at kunne bidrage til en organisations effektivisering og at opbygge kapacitet hos de lokalt ansatte. Jeg har set effekten af mit arbejde og set de lokale selv videreføre det arbejde, vi igangsatte – det er virkelig en stor tilfredsstillelse.

At være rådgiver kræver overskud – både fagligt og mentalt. Hverdagen byder ofte på meget krævende situationer, hvor der skal siges til og fra. Dette kræver ligeledes forståelse og ikke mindst tålmodighed.

Arbejdsformen er anderledes, og ting tager noget mere tid i udviklingslande. Kontormøder er ofte et ukendt fænomen, og videns- og informationsdeling er noget, de fremmede rådgivere snakker om. Bureaukratiet kan være tungt, og delegering af ansvar er sjældent en prioritet. Så er det vigtigt at huske på, at dette netop er årsagen til, at der er brug for en rådgiver. Som ekstern og uafhængig rådgiver har jeg oplevet, at jeg ofte kan sige mere end de lokale, og der bliver lyttet mere intenst (hvilket dog ikke er ensbetydende med, at man er enig med rådgiveren).

De fysiske rammer på arbejdspladsen lever sjældent op til danske standarder. I ét tilfælde måtte jeg vente 8 måneder på et kontor. Derfor ryddede jeg et hjørne af et forkontor og indrettede et interimistisk kontor, som jeg delte med flere sekretærer i Ministeriet. Det betød, at jeg var den bedst informerede rådgiver i Ministeriet, og at jeg fik respekt for at have handlet aktivt.

På det professionelle plan er der muligheder for at holde sig fagligt ajour. Danida tilbyder gode e-læringskurser og tematiske fællesmøder med Udenrigsministeriet/Danidas rådgivere. Dette sikrer faglig opdatering samt medvirker til, at der skabes et fagligt netværk.

Uden for arbejdstiden har jeg haft mange gode oplevelser, men centralt står en positiv oplevelse under ramadanen i Egypten. Jeg inviterede en afdeling i Ministeriet til af fejre iftar (afslutning på dagens faste) i et udtørret ørkenflodleje i udkanten af Cairo. Dette var en god og grænseoverskridende oplevelse for de fleste i Ministeriet, der aldrig havde sat deres ben i ørkenen – og slet ikke i mørke. Det blev en fantastisk oplevelse både for mig og mine lokale kolleger. Udover den gode oplevelse, gav det en masse goodwill, at jeg som fremmed havde vist respekt og forståelse for den lokale kultur og religion. Det blev efterfølgende til mange ture i ørkenen med kontoret.

En vigtig del af udstationeringen er også at opleve og forsøge at forstå den lokale kultur. Jeg har derfor altid prioriteret at være engageret i lokale fritidsaktiviteter. Idræt, kultur, musik osv. har givet en masse helt anderledes oplevelser og gode kontakter til lokalmiljøet samt udstationerede fra andre lande.

At rejse ud som par, i en situation hvor begge er i gang med et interessant karriereforløb i Danmark, er meget vanskeligt. Yderligere er beskæftigelsesmulighederne for medfølgende ægtefæller generelt ringe. For at sikre et ligeværdigt karriereforløb har jeg derfor i perioder været alene i min udstationering. De gode – og nødvendige – orlovsmuligheder har dog betydet, at min partner, i kortere orlovsperioder, har været med på mine udstationeringer."

OLAF WESTERMANN. Rådgiver i Bolivia

Olaf Westermann har skrevet Ph.d. om naturressourceforvaltning og fattigdom. Den 3. januar 2008 startede han som seniorrådgiver på Miljøsektorprogrammet (beskyttede områder) i La Paz i Bolivia, hvor han stadig bor og arbejder.

Olaf så frem til at skulle arbejde med problemerne i praksis.

”Jeg har skrevet ph.d. om netop naturressourceforvaltning og fattigdomsbekæmpelse i Bolivia, så da jeg så stillingsopslaget, vidste jeg, at det var noget for mig. Jeg har tidligere arbejdet i Columbia, og siden jeg begyndte at uddanne mig, har jeg været draget mod kombinationen af udvikling, miljø og ulighed. Gennem min tid i blandt andet Columbia og Bolivia har jeg udviklet et kendskab til og en kærlighed for Sydamerika. Derfor virker det også bare naturligt for mig og min familie at vende tilbage dertil.

Efter en årrække med forskning og en mere teoretisk tilgang til verdens problemer, vil jeg gerne ud og få noget hands-on erfaring. Jeg glæder mig til at komme ud og være med til at påvirke udviklingsprocesserne og se, hvilken effekt de forskellige indsatser har. Det bliver sjovt at prøve kræfter med den mere praktiske tilgang samtidig med, at jeg har et solidt fundament i min indsigt omkring naturressourceforvaltning og -udvikling fra mit tidligere feltarbejde i Bolivia.

Det betyder utrolig meget for mig, at min familie skal med. Jeg mødte min kone i Columbia, hvorfra vi efter fire år sammen tog til Danmark. Efter en årrække her føler både hun og jeg, at det er det rigtige tidspunkt at prøve noget nyt – og dog ikke helt ukendt. Jeg har to tvillingedrenge, som er i den alder, hvor de skal til at starte i skole, og den omvæltning kan de ligeså godt gennemgå der som her.


Dermed ikke sagt, at jeg tager af sted uden forbehold. Det bliver selvfølgelig noget andet for dem at begå sig på deres andet sprog. Derudover kommer de til at være bagud i forhold til deres jævnaldrende, da børnene begynder i skolen et år tidligere i Bolivia end i Danmark. Men der må vi. som forældre, gå ind og hjælpe til. Det skal der simpelthen være plads og tid til. Heldigvis kender både mine børn og min kone sproget og til dels kulturen, hvilket giver en vis tryghed.


Jeg har også tænkt meget over det at gå fra forskning til praksis. Min fremtidige udfordring ligger i, at jeg skal fungere som mellemled for de nationale organisationer på den ene side og Danida og andre donorer på den anden side. Nationalparkerne i Bolivia er et konfliktfyldt felt, og det kræver, at jeg formår ikke at tage parti, og at jeg ser sagen fra alle sider. Det kræver stor manøvredygtighed, som jeg er spændt på at få afprøvet.

Der ligger med andre ord en udfordrende, men også spændende, tid foran både mig og min familie. Det første var at få bugt med børnenes højdesyge efter den første uge. La Paz jo ligger ca. 3.800 meter over havet.”

 

PETER KURT HANSEN. Rådgiver i Bhutan

Image

Peter Kurt Hansen arbejdede fra 2005-2006 med naturressourceforvaltning i Bhutan og vedkendte på daværende tidspunkt, at der ikke er så mange andre ting, han hellere ville lave.

Senere fra februar 2008 til 2010 blev han ansat som Danidarådgiver i Vietnam.

”Jeg har arbejdet med naturressourceforvaltning i Asien siden jeg blev agronom på Landbohøjskolen i 1985; hovedsagligt som langtidsrådgiver for Danida og andre donor-organisationer, så jeg er vist ved at være en af Tordenskjolds soldater.

I de senere år har jeg arbejdet i Bhutan’s landbrugsministerium, hvor jeg har støttet den overordnede forvaltning vedrørende bl.a. decentralisering, udvikling af politik og lovgivning, strategisk planlægning, samt areal planlægning og jordreform. Før jeg kom til Bhutan i 2002, arbejdede jeg bl.a. med landbrugsudvikling, privat skovdrift, biodiversitets træning og uddannelse, arealplanlægning, social skovbrugstræning, samt miljø- og jordbrugsforskning i lande som Thailand, Laos, Nepal, og Indien.

For mig har rådgiverkarrieren betydet vide muligheder for faglig udvikling og eksperimentering, lejlighed til at arbejde på både praktisk og strategisk niveau, samt en chance for at skifte omstændigheder med få års mellemrum. En anden væsentlig bonus har været muligheden for at bidrage indenfor meningsfulde felter, samtidigt med at jeg har haft mange spændende oplevelser. Det meste af mit arbejde er foregået i asiatiske bjergegne, hvor jeg har fået min del af natur- og kulturoplevelserne. Den dybere kulturelle forståelse og personlige oplevelse er dog for mig mere kommet ved at bosætte mig i et land, etablere en dagligdag, skabe sociale relationer og, ikke mindst, arbejde med folk.

I rollen som rådgiver er det min erfaring, at den væsentligste kompetence - udover en solid faglig ekspertise - oftest er de personlige egenskaber og evnen til at etablere relationer der afgør, om man kan fungere succesfuldt. Hvis de lokale kolleger og andre samarbejdspartnere stoler på mine evner og villighed til at hjælpe, og hvis samarbejdet er socialt og professionelt stimulerende, så er halvdelen af slaget vundet. Sådanne relationer er også nødvendige, hvis man skal have den fornødne frihed til at være konstruktivt kritisk med hensyn til målsætningerne, organisationen og måden tingene implementeres på – hvilket jeg i høj grad synes er rådgivernes eksistensberettigelse. Det er således vigtigt som rådgiver, at kunne relatere arbejdet til de videre udviklingssammenhænge – økonomiske, politiske, sociale, kønspolitiske og kulturelle – så udviklingsmidlerne ikke blot samfinansierer status quo, men bidrager til at ændre fundamentale årsager til for eksempel fattigdom, diskrimination og konflikt. At stile mod dette og opbygge den relevante kompetens – personligt og for mine lokale kolleger – har for mig været noget af det mest inspirerende i mine job.

For familien kan rådgiverjobbet give store muligheder for en kreativ and givende tid sammen, men naturligvis ikke uden visse komplikationer. Jeg mødte min skotske kone i Thailand i 1990 og vi har siden delt et inspirerende liv ude med masser af fælles oplevelser og udfordringer. Efter vores søn kom til, har vi været glade for, at han kunne vokse op i et socialt og kulturelt stimulerende miljø, hvor vi så oven i købet havde tid til at være sammen med ham. Nu hvor han er blevet tolv, har vi valgt, at han og min kone bor nogle år i Italien, dels så han kan prøve en europæisk tilværelse, dels så min kone kan forfølge nogle andre af sine ambitioner. Det er et kompromis vi har måttet lave for at kunne balancere alles behov og forventninger, og heldigvis har det bidraget med endnu nogle spændende dimensioner.

Skal jeg se tilbage på min hidtidige karriere som rådgiver synes jeg ord som meningsfuldt, udfordrende og varieret meget godt beskriver årene der er gået.”

 

RENE TAUS HANSEN. Rådgiver i Nepal

Image

 

René Taus Hansen er uddannet som cand.polit. og international økonom i England. René arbejdede indtil 2009 som rådgiver i Zambia med områder så som valgreform, god regeringsførelse og menneskerettigheder. Han er gift og har tre børn. Efter udsendelsen i Zambia fik René en ny rådgiverstilling i Nepal, som han havde indtil slutningen af juni 2011. Her arbejdede han igen med god regeringsførelse og havde familien med. 

René udtalte på daværende tidspunkt således:
"Jeg kom første gang i forbindelse med arbejdet i udviklingslande gennem en stilling på EU’s ambassade i Zimbabwe, hvor jeg arbejdede med menneskerettigheder og demokratisering. Efter en periode i Danmark gik turen tilbage til Zimbabwe, hvor jeg blev chef for det amerikanske menneskerettighedsprogram.

Jeg har en baggrund som officer i Flyvevåbnet og har stor ledelseserfaring. Desforuden har jeg arbejdet som ledelseskonsulent i Danmark og som konsulent i Økonomistyrelsen under Finansministeriet. Her koncentrerede jeg mig om analyser indenfor E-governance og om, hvordan det offentlige kunne mindske de administrative byrder på erhvervslivet.

I Zambia arbejdede jeg med offentlige reformer og var rådgiver for departementschefen i Justitsministeriet. Jeg bistod og rådgav Zambias regering i forbindelse med valgreformer, åben og ansvarlig offentlig forvaltning, menneskerettigheder, kvinders ligestilling, ledelsesinformationssystemer og rapportering samt kompetenceudvikling.
I Nepal arbejder jeg med god regeringsførelse, og selvom det er en anden kontekst, er nogle af udfordringerne de samme som i Zambia.

Det vigtigste ved rollen som rådgiver er at gøre samarbejdspartneren i stand til selv at løse sine problemer frem for at lave arbejdet for dem. Det er mange gange en udfordring, men det er essentielt for læring i organisationen og for at opnå varige løsninger på problemerne. Det kræver en høj grad af gensidig tillid mellem mig og samarbejdspartneren at få lov til at coache og hjælpe med reformer indenfor områder, der ofte har stor politisk bevågenhed.

Evnen til at læse og forstå dynamikken i ministeriet/organisationen samt hvordan en politisk organisation virker, er nogle gange vigtigere end teknisk viden. Hvis der ikke er accept af min tilstedeværelse og person, kan den viden jeg besidder være ligegyldig.

En af de største udfordringer (men også belønninger) ved mit arbejde som rådgiver er arbejdets alsidighed. Nogle dage skal jeg fremlægge vigtige beslutningsgrundlag for departementschefer og ministre - næste dag skal jeg samle ringbind til et kursus. Det er derfor vigtigt at have en fleksibel indstilling og et bøjeligt ego for at kunne fungere i en statsadministration i udlandet. Det tager nogle gange lang tid at få reformer igennem, men til gengæld har jeg mulighed for at påvirke en hel statsadministration, når det lykkes.

Stillingen som rådgiver har gennem de senere år været under forandring. Tidligere leverede en rådgiver primært teknisk viden og kompetence. Men eftersom arbejdet med reformer i den offentlige sektor bliver stadig mere kompliceret, er den moderne rådgiver mere en proceskonsulent, en coach og en forandringsagent, der sætter den lokale samarbejdspartner i stand til at analysere sig frem til gode løsninger.

Det har taget en del tilvænning for familien og for min medfølgende ægtefælle at flytte til udlandet for så lang en periode. Men nu har vi begge jobs og nyder at have muligheden for at tackle alle de spændende og nye udfordringer, som vi aldrig ville have mødt på det danske arbejdsmarked.

Ulemperne ved et arbejde som rådgiver i udlandet er, at vores familie og venner bor langt væk, og at hvert jobskifte medfører ny bolig, nyt land, måske et nyt sprog, ny skole, farvel til venner og til skolekammerater for børnene. Men livet leves mere intenst - vi har store oplevelser i hverdagen og børnene får en tidlig og grundig indføring i en globaliseret verden. Har du først været ude en gang, vil der altid ligge en længsel efter verden derude, og Danmark vil for altid virke mindre, end da du tog af sted."

RILLA NORSLUND. Rådgiver i Bangladesh

Image

 

Rilla Norslund grew up on a farm in Zimbabwe, and after finishing her education in Agricultural Management in London, she returned to the country to work and study for a master degree in Agricultural Development. Since 1999 she has been working for both Mellemfolkeligt Samvirke and Danida in Tanzania, Kenya and Uganda. As of May 2010 she has been working as Danida Senior Adviser in Bangladesh, where she recently in June 2013 was reemployed for the Agriculture Growth and Employment Programme.

In 2010 she stated that:
"Although I am Danish, I grew up on a farm in Zimbabwe and after studying Agricultural Management in the UK, I worked there till 1999. By 2002 I had completed my Masters in Agricultural Development and applied for a job as district adviser with Danida, in Kenya. After 3 years in Kenya I was lucky enough to get a job in Uganda where I stayed for almost 5 years, ending up as senior adviser for Danida’s Agriculture Programme. In May 2010 I started my current position as Senior Adviser of the Agricultural Extension Component in the Agriculture Sector Programme in Bangladesh.

As Senior Adviser I provide overall technical and management guidance in the implementation of the Agricultural Extension Component (AEC) of the ASPS II. Together with the Project Director (PD), we make up the Component Management Unit responsible for the implementation of the component. I am part of the Department of Agricultural Extension (DAE) under the Bangladesh Ministry of Agriculture, and have a two-year contract. I am based in Dhaka, but I have a considerable amount of travel to the various districts of Bangladesh. In conjunction with the PD, I am responsible for the daily operation of the component including financial and personnel management and administration. We also work to coordinate the planning and budgeting processes.

I applied for the position, as Senior Adviser, because I felt it would be interesting and advantageous to gain experience from a different part of the world. The job in Bangladesh fitted my profile and would give me opportunities to contribute to a large programme, as well as deepen my knowledge on extension-approaches, particularly Farmers Field Schools and to gain experience from South East Asia.
Having never worked in Asia before, I was both excited and apprehensive about working in a new culture and living in the world’s most densely populated country. Fortunately I had colleagues in Uganda who had experience and from them, and the adviser whom I replaced, I got a lot of prior information. One worry we faced, as a family, was how we would manage living in an apartment, as we have always lived in a house with a garden. I came here with my husband and two adolescent sons. However, we were lucky enough to find a house with some space around it here in Dhaka and a nice international school for my sons.

People here in Bangladesh are friendly and hardworking and agriculture in the country is extremely intensive. I came into a well-established component, with a solid, professional staff of both Danida and Government of Bangladesh staff, so I try to work to improve the quality-assurance within the programme and to focus on strategic areas. I have not worked within a Government Department before so there are daily challenges in understanding and accepting the way things work. Therefore I am both learning how things work, but also how best to deal with these circumstances. There is plenty of opportunity for both professional and personal growth.
I hope to continue to work as an adviser or similar. If I return to Denmark it would probably be to work with international NGOs, within the Ministry of Foreign Affairs or as a consultant. In all cases the amount of travel days, away from my family would be a minus, so for now I am very happy to be in Dhaka with my family.

My definition of what is normal has been challenged, through my job in Bangladesh, and at times I feel I am making decisions in an environment I do not understand. Therefore, I have no real way of judging the potential outcome of my decisions, in advance. This is difficult but also challenging in a very positive sense. You are forced to examine your own view of the world, and stretch your mental horizons. After 9 months in Bangladesh I still feel a daily rush of excitement as I go out to face the challenges of each day here!"

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind